Temaer

Afhængighed  -  Angst  -  At være pårørende  -  Familievold/Partnervold  -  Forskellen på Selvværd og Selvtillid  -  Stress

Afhængighed

Hvad er afhængighed?

Afhængighed kan være svært at beskrive, og det kan betyde noget forskelligt fra person til person. Hvis du er bekymret for dit forbrug – uanset om det er alkohol, hash, mad, spil eller stoffer – er det en god idé at være opmærksom på din adfærd. Her er en liste over, hvad du kan holde øje med, så du kan forebygge problemer.

Vær opmærksom på …

• om du føler dig mere “normal” og fungerer bedre, når du er påvirket, end når du ikke er.
  
• om dit forbrug er blevet så stor en vane, at du fortsætter, selvom du godt kan se, at det forhindrer dig i at gøre ting, der betyder meget for dig.
  
• om du har brug for mere og mere for at opnå den samme rus, eller om den rus, du oplevede i begyndelsen, har ændret sig.
  
• om du bliver utilpas, hvis du ikke ryger/drikker/tager stoffer/spiller.
  
• om du oplever en stærk trang, som er svær at kontrollere. Du kan for eksempel stå op om morgenen og tænke: “I dag vil jeg ikke overspise,” men alligevel hurtigt blive fristet.
  
• om du finder på undskyldninger for at fortsætte, fx “Jeg har haft en dårlig dag,” eller “Det regner.”
  

“Men jeg har bare liiiige brug for …”

Alle rusmidler og alt overdrevet forbrug kan skabe afhængighed, hvis det bruges forkert, for ofte eller for meget – men det er forskelligt, hvor hurtigt det går. Nogle rusmidler virker særligt vanedannende, fx kokain og nikotin. De har en kort, men effektiv virkning, og du vil hurtigt kunne opleve fysisk trang til at tage mere. Hvis du ryger, ved du, at det kan være svært at stoppe – man kan få fysiske abstinenser som svedeture og humørsvingninger. Det kaldes fysisk afhængighed.

Alkohol kan også føre til fysisk (og psykisk) afhængighed, men det er mere langsomt vanedannende. Derfor kan du for eksempel godt drikke rigtig meget en fredag uden at føle samme behov lørdag. Mad kan give en psykisk afhængighed, og i nogle tilfælde kan det handle om kontrol.

Nogle mener, at man ikke kan blive afhængig af cannabis, men det er ikke sandt. Ofte viser det sig dog som en psykisk afhængighed: Cannabis kan gøre dig glad, dæmpe tankemylder eller angst. Det kan lyde positivt, men cannabis fjerner ikke følelserne permanent – den dæmper dem blot midlertidigt. Du kan derfor stadig opleve tristhed, tankemylder eller angst, når du ikke ryger, og du kan gradvist have brug for at ryge mere for at opnå samme effekt.

Hvad gør jeg?

Man kan godt have problemer uden at være afhængig. Uanset om du føler, at dit forbrug er ved at blive problematisk, eller du er bekymret for, om du er ved at udvikle afhængighed, er det en god idé at tale med nogen. Det kan være en ven eller et familiemedlem.

Hvis du finder ud af, at du har brug for et behandlingsforløb, kan du undersøge de tilbud, der findes i din kommune eller kontakte mig. Jeg har næsten 20 års erfaring med behandling af afhængighed og selvdestruktiv adfærd. Er du bekymret for, om et behandlingsforløb kan få negative konsekvenser for din fremtid, kan du henvende dig anonymt til mig. Har du langt til det nærmeste behandlingstilbud, eller har du svært ved at komme ud af døren, tilbyder jeg både online-forløb og hjemmebesøg. Lige nu er den første samtale gratis.

Angst

Fakta

• Det er normalt at føle angst.
  
• Ved sygelig angst er angsten overdreven og urimelig. Det kan f.eks. vise sig som panikangst, fobier eller generaliseret angst.
  
• Du kan øve dig i at blive mere tolerant over for angst, dvs. lære at håndtere den bedre.
  

Hvad er angst?

Frygt, rædsel og angst er helt normale reaktioner på oplevelser, der føles truende eller farlige. Samtidig kan angsten udløse stressreaktioner i kroppen, for eksempel:

• hjertebanken
  
• åndenød
  
• svimmelhed
  
• svedeture
  
• en følelse af varme eller kulde
  

Ved sygelig angst opstår disse symptomer lettere end normalt, og angsten er ofte ude af proportion med virkeligheden.

Angst kan være forbundet med en række indre og ydre konflikter, for eksempel konflikter i forhold til livssituation, udvikling, identitet og eksistentielle problemstillinger. Det kan være svært at gennemskue, hvad angsten reelt er bundet til, men der ligger en vigtig opgave i at håndtere den og betragte den som et udtryk for følelser og behov, der måske kan være svære at anerkende. I denne proces kan det ofte være en god idé at arbejde med kognitiv behandling.

At være pårørende

Det kan være både psykisk og fysisk belastende at være pårørende til en person med en psykisk sygdom, et afhængighedsproblem eller en kronisk sygdom. Nogle gange kan det føles endnu værre at se til, end hvis man selv havde det dårligt, fordi man kan føle sig magtesløs og usikker på, hvordan man bedst hjælper.

Som pårørende ender man ofte i dilemmafyldte situationer. Hvem skal man for eksempel tage hensyn til, hvis ens nærtstående har brug for hjælp på et tidspunkt, hvor det egentlig ikke passer én selv? Det kunne være, når man ikke orker en telefonsamtale, men ved, at ens nærtstående har brug for at snakke. Eller når man bliver spurgt, om man kan deltage i et hospitalsmøde, selvom det ikke passer ind i kalenderen. Skal man prioritere sin nærtståendes behov, sine egne, sin families eller arbejdspladsens?

Mange pårørende vælger at sætte deres nærtståendes behov først – også når de selv bliver slidt ned i processen. Det er naturligt at ville gøre alt for dem, man holder af. Men husk, at du ikke hjælper din nærtstående, hvis du selv ender med at køre dig selv træt. Som pårørende er der en øget risiko for at udvikle stress, angst og depression på grund af det omsorgsgivende arbejde. Derfor er det vigtigt, at du får hjælp og vejledning til at håndtere din pårørenderolle på en måde, hvor du også passer på din egen sundhed.

Familievold/Partnervold

*tekst fra mødrehjælpens hjemmeside

Partnervold er ikke kun slag og skub, men også psykisk nedbrydning og kontrol. Vold findes også i såkaldte ”pæne” hjem og familier.

I et almindeligt, sundt parforhold er magtbalancen nogenlunde jævn. I et voldeligt forhold er magtbalancen derimod skæv. En partners voldelige adfærd kan dukke op i særlige situationer, for eksempel fordi temperamentet koger over i forbindelse med et skænderi. Men volden kan også være mere systematisk og vedvarende.

Hvad er partnervold?

I et forhold, hvor volden følger et mønster af kontrol og ikke kun er situationsbestemt, vil den voldelige partner forsøge at få magt over den anden via:

• Fysisk vold
  
• Psykisk vold
  
• Isolation og kontrol
  
• Økonomisk vold
  
• Seksuel vold
  

Det er sjældent, at man kun er udsat for én type vold. Derudover oplever mange, at partnerens kontrol fortsætter i form af stalking og chikane, selvom forholdet er slut. Den skæve magtbalance gør, at dynamikken i et voldeligt forhold er anderledes, og at man ikke kan overføre ansvarsfordelingen, at ”begge parter er lige gode om det” fra et ikke voldeligt forhold til et voldeligt forhold.

Familievold eller partnervold?

Grunden til, at partnervold nogle gange kaldes familievold, er, at volden også sætter spor hos de familiemedlemmer, den ikke ”går ud over”. Det gælder både den situationelle vold, der er knyttet til bestemte situationer som for eksempel et skænderi eller en konflikt, og den mere systematiske vold.

Forskellen på SELVVÆRD og SELVTILLID

Har du også svært ved at se forskellen på hvad der er selvværd og hvad der selvtillid?

Selvtillid (gøren)

Helt grundlæggende handler selvtillid om at du har tillid til dine egne evner. Et træs krone -med grene og blade symboliserer alt det som du skaber, altså alt det du kan og hvor meget du (tør) udfolde dig.

Så når du har selvtillid, så tror du på

• at du kan det, du sætter dig for
  
  
• at dine evner rækker
  
  
• at du har de færdigheder som skal til /eller du tror på, at du er istand til at tilegne de færdigheder der skal til for at udføre en handling
   

Selvværd (væren)

Selvværd handler om din oplevelse af, at du har værdi som det menneske du nu engang er. Hvis du sammenligner dit selvværd med et træs rødder, så kan du måle dit selvværds styrke udfra hvor stærkt et rodnet der er stabiliseret som fundament.

For at føle et sundt selvværd skal du:

• føle du kan være dig selv uden at skulle præstere
  
  
• føler dig værdsat og vigtig for andre mennesker
   
• værdsætter dig selv og respekterer dig selv som en person der både indeholder gode og dårlige sider 
   
• føle dig ligeværdig med andre mennesker
   
• føle at du har en unik plads i verdenen, at ingen kan erstatte dig i hverken familien eller blandt venner
  
  
• kan mærke hvem du selv er, hvad du kan lide, hvad du har lyst til og at du har det OK med dine behov og lyster

Selvtillid handler altså om hvad du kan og gør.

Selvværd handler om hvem du er, og hvordan du har det med at være dig.

Stress

Stress er en reaktion på en indre konflikt, som man ikke kan håndtere eller ikke ved, hvordan man skal håndtere på en tilfredsstillende måde. Konflikten er derfor inde i personen og kan nuanceres, udforskes og løses på en holdbar måde.

Selvom stress ofte forbindes med ydre faktorer som arbejdspres, manglende anerkendelse og andre belastninger i omgivelserne, er det i høj grad et indre fænomen. Med andre ord er stress en reaktion eller et symptom på en uløst konflikt.

Hver gang vi oplever konflikter, som vi ikke umiddelbart kan eller ved, hvordan vi skal løse, stiger risikoen for stressbelastning. Uløste konflikter skaber afstand i vores kontakt til andre. Denne afstand kan først vise sig som en svag anspændthed eller nervøsitet. Måske opdager man den ikke i begyndelsen, men når den ophobes, kan den senere registreres som uro – eller på længere sigt som stress.

Som regel skal der flere eller gentagne situationer til, før vi kategoriserer noget som stress. Omvendt kan det også kun kræve en enkelt lille hændelse for at “bægeret flyder over”, og stressen for alvor mærkes.

Besøg Pernille i Flexhuset.dk ved Frederikssund Station