Temaer

Stress

Stress er en reaktion på en konflikt man ikke kan håndtere, eller ikke ved hvordan man skal håndtere, så den bliver løst tilfredsstillende. Konflikten er derfor indeni personen, og dermed håndgribelig for klienten at nuancere og finde en holdbar løsning for.

På trods af, at stress mange gange bliver forbundet med eksempelvis arbejdspres, manglende anerkendelse og forskellige former for belastningsfaktorerne i miljøet, så mener jeg overordnet, at det ikke er et ydre fænomen, men et indre. Det vil sige, at vi definerer stress som en reaktion eller et symptom på den uløste konflikt.

Hver gang vi oplever konflikter vi ikke umiddelbart kender løsningen på, eller kan løse, er der risiko for en stress belastning. Uløste konflikter skaber afstand i vores kontakt til andre. Afstanden kan eventuelt registreres som en lille anspændthed eller nervøsitet. Måske registreres den ikke umiddelbart, men ved ophobning kan det på et tidspunkt registreres som uro, eller på sigt stress.

Det siger sig selv, at der almindeligvis skal flere eller mange situationer til, før det registreres og katogoriseres som stress - omvendt skal der måske kun en lille situation til at udløse stressen. Det var netop den oplevelse der fik bægeret til at flyde over, som man siger.

Afhængighed

Hvad er afhængighed?

Afhængighed kan være svært at beskrive og kan betyde noget forskelligt fra person til person. Hvis du er bekymret for dit forbrug af uanset om det er alkohol, hash, mad, spil eller stoffer, så er det godt at være opmærksom på dit adfærd. Her er en liste over, hvad du kan være opmærksom på, så du kan undgå at få problemer.

Vær opmærksom på...

• ... om du føler dig mere normal og fungerer bedre, når du er påvirket, end hvis du ikke er.

• ... om dit forbrug er blevet så meget en vane, at du fortsætter, selvom du godt kan se, at det spænder ben for andre ting som betyder noget for dig.

• ... om du skal have mere og mere for at opnå den samme rus. Eller, at den rus, som du oplevede i begyndelsen, er anderledes nu.

• ... om du bliver utilpas hvis du ikke ryger / drikker / tager stoffer/ spiller.

• ... om du oplever en stærk trang, som er svær at kontrollere. Selvom du om morgenen tænker "I dag vil jeg ikke overspise", så bliver du meget nemt fristet.

• ... om du kommer med undskyldninger for at blive ved med at ryge / drikke / tage stoffer / overspise, som for eksempel, at du har haft en dårlig dag eller, at det regner.

Men jeg har bare "liiiiige" brug for....

Alle rusmidler og overdrevet forbrug kan skabe afhængighed, hvis de bruges forkert, for ofte og for meget, men det er forskelligt, hvor hurtigt det går. Nogle af de rusmidler som virker stærkt vanedannende er kokain og nikotin. De har en kort - men effektiv - virkning når du bruger dem, og samtidig vil du hurtigt få fysisk trang til at tage mere. Hvis du er ryger, så ved du at det er rigtig svært at stoppe med at ryge - du vil opleve fysiske abstinenser såsom svedeture eller humørsvingninger. Det kan kaldes fysisk afhængighed. Alkohol kan også give fysisk (og psykisk) afhængighed, men det er et mere langsomt vanedannende rusmiddel, og det er også derfor, at du godt kan drikke rigtig meget en fredag, uden at have den samme trang til at drikke om lørdagen. Mad giver en psykisk afhængighed og i nogen tilfælde kan det handle om kontrol. 

Der er nogen der mener, at man ikke kan blive afhængig af cannabis, men der er ikke sandt. Det vil dog ofte vise sig som en anden form for afhængighed, nemlig psykisk afhængighed. Det kan vise sig ved, at cannabis gør dig glad, stopper tankemylder eller dæmper angst. Det lyder måske ikke som en dårlig ting, men cannabis fjerner ikke følelserne, det dæmper dem bare kortvarigt. Det vil sige, at du stadig kan opleve for eksempel tristhed, tankemylder eller angst, når du ikke ryger, og at du gradvist skal ryge mere og mere for at opnå samme følelses-dæmpende effekt. 

Hvad gør jeg?

Man kan godt have problemer uden at være afhængig. Men uanset om du føler at dit forbrug er ved at blive problematisk, eller du er bange for om du er ved at blive afhængig, så er det en god ide at snakke med nogen. Det kan være din ven eller nogen i din familie.

Skulle du komme frem til at du har brug for et behandlingsforløb, så kan du undersøge de tilbud der er i din kommune eller kontakte mig. Jeg har næsten 20 års erfaring med behandling af afhængighed og selvdestruktiv adfærd. Er du bekymret for om dit behandlingsforløb får negative konsekvenser for din fremtid, kan du anonymt henvende dig til mig. Har du langt til nærmeste behandlingstilbud eller har du svært ved at komme ud af døren, så tilbyder jeg både online behandlingsforløb online og besøg hos dig privat. Lige nu er første samtale gratis.

Angst

Fakta

• Det er normalt at føle angst
• Ved sygelig angst er angsten overdreven og urimelig. Det kan f.eks. være panikangst, fobier og generaliseret angst
• Du kan træne dig op til at få større tolerance overfor angst (hvilket vil sige at håndtere angsten bedre)
  

Hvad er angst?

Frygt, rædsel og angst er normale reaktioner på oplevelser, der føles truende eller farlige.

Udover den psykiske oplevelse af angst kan sådanne oplevelser give stressreaktioner i kroppen. Det kan være:

• Hjertebanken
• Åndenød
• Svimmelhed
• Svedeture
• Følelse af varme eller kulde

Ved sygelig angst bliver symptomer udløst lettere end normalt. Angsten er ofte overdreven (ikke i overensstemmelse med virkeligheden).

Angst kan være forbundet med en række konflikter. Det kan eksempelvis være konflikter i ydre livssituationer, udvikling, identitet, eksistentielle livstemaer, overbelastning, skyld og samvittighed. Det kan være langt fra indlysende hvad angsten er bundet til, men der ligger en opgave i at tage sig af den, lære at håndtere den og betragte den som et udtryk for følelser og behov, som måske kan være vanskelige at vedkende sig. For at tage sig af de opgaver, kan det meget ofte være en god idé at arbejde med kognitiv behandling.

At være pårørende

Det kan være belastende både psykisk og fysisk at være pårørende til en person med en psykisk sygdom, en afhængighedsproblematik eller kronisk sygdom. At stå på sidelinjen og se til, at et menneske, som man holder af, har det dårligt, kan nogle gange opleves værre, end hvis man selv har det dårligt. Man kan føle sig meget magtesløs, fordi man ikke ved, hvad som foregår, og hvordan man skal hjælpe.

Man kommer desuden uvægerligt i mange dilemmafyldte situationer, når man er pårørende. Hvem skal man fx tage hensyn til, når ens nærtstående har behov for hjælp i situationer, som af den ene eller anden grund, ikke passer en så godt? Det kan fx være en situation, hvor ens nærtstående har behov for at tale i telefon med en, men hvor man ikke kan overskue det. Eller det kan fx være i en situation, hvor man bliver spurgt om at komme med til et møde på hospitalet, men hvor tidspunktet ikke passer ind i ens kalender. Hvem skal man tage hensyn til i sådanne situationer? Ens nærtståendes behov? Ens egne behov? Ens families behov? Ens arbejdsplads behov?

Mange pårørende vælger at tage hensyn til deres nærtståendes behov – også selvom de selv bliver slidt ned i processen. Det er helt naturligt at ville gå gennem ild og vand for de mennesker, som man holder af. Men du hjælper ikke din nærtstående, hvis du selv ender med at blive nedslidt. Som pårørende har du øget risiko for at få stress, angst og depression som følge af dit omsorgsgivende arbejde. Blandt andet derfor, er det vigtigt, at du får hjælp til at håndtere din pårørenderolle på en måde, hvor du også tager hensyn til din egen sundhed.

Familievold/Partnervold

*tekst fra mødrehjælpens hjemmeside

Partnervold er ikke kun slag og skub, men også psykisk nedbrydning og kontrol. Vold findes også i såkaldte ”pæne” hjem og familier.

I et almindeligt, sundt parforhold er magtbalancen nogenlunde jævn. I et voldeligt forhold er magtbalancen derimod skæv. En partners voldelige adfærd kan dukke op i særlige situationer, for eksempel fordi temperamentet koger over i forbindelse med et skænderi. Men volden kan også være mere systematisk og vedvarende.

Hvad er partnervold?

I et forhold, hvor volden følger et mønster af kontrol og ikke kun er situationsbestemt, vil den voldelige partner forsøge at få magt over den anden via:

• Fysisk vold
  
• Psykisk vold
  
• Isolation og kontrol
  
• Økonomisk vold
  
• Seksuel vold
  

Det er sjældent, at man kun er udsat for én type vold. Derudover oplever mange, at partnerens kontrol fortsætter i form af stalking og chikane, selvom forholdet er slut. Den skæve magtbalance gør, at dynamikken i et voldeligt forhold er anderledes, og at man ikke kan overføre ansvarsfordelingen, at ”begge parter er lige gode om det” fra et ikke voldeligt forhold til et voldeligt forhold.

Familievold eller partnervold?

Grunden til, at partnervold nogle gange kaldes familievold, er, at volden også sætter spor hos de familiemedlemmer, den ikke ”går ud over”. Det gælder både den situationelle vold, der er knyttet til bestemte situationer som for eksempel et skænderi eller en konflikt, og den mere systematiske vold.

Forskellen på SELVVÆRD og SELVTILLID

Har du også svært ved at se forskellen på hvad der er selvværd og hvad der selvtillid?

Selvtillid (gøren)

Helt grundlæggende handler selvtillid om at du har tillid til dine egne evner. Et træs krone -med grene og blade symboliserer alt det som du skaber, altså alt det du kan og hvor meget du (tør) udfolde dig.

Så når du har selvtillid, så tror du på

• at du kan det, du sætter dig for
  
  
• at dine evner rækker
  
  
• at du har de færdigheder som skal til /eller du tror på, at du er istand til at tilegne de færdigheder der skal til for at udføre en handling
   

Selvværd (væren)

Selvværd handler om din oplevelse af, at du har værdi som det menneske du nu engang er. Hvis du sammenligner dit selvværd med et træs rødder, så kan du måle dit selvværds styrke udfra hvor stærkt et rodnet der er stabiliseret som fundament.

For at føle et sundt selvværd skal du:

• føle du kan være dig selv uden at skulle præstere
  
  
• føler dig værdsat og vigtig for andre mennesker
   
• værdsætter dig selv og respekterer dig selv som en person der både indeholder gode og dårlige sider 
   
• føle dig ligeværdig med andre mennesker
   
• føle at du har en unik plads i verdenen, at ingen kan erstatte dig i hverken familien eller blandt venner
  
  
• kan mærke hvem du selv er, hvad du kan lide, hvad du har lyst til og at du har det OK med dine behov og lyster

Selvtillid handler altså om hvad du kan og gør.

Selvværd handler om hvem du er, og hvordan du har det med at være dig.

Første samtale uden beregning og ganske uforpligtende

Hos mig har du nu mulighed for at booke en afklarende samtale. Den foregår online via Whereby (et link i får tilsendt). Formålet med samtalen er, at vi får mulighed for at afstemme kemi, og du får mulighed for at fortælle om forventninger, behov og ønsker til forløbet. Samtalen tager ca. 30 minutter.