Hvem er jeg

Hvem er jeg

Jeg er uddannet pædagog og psykoterapeut, og har arbejdet med psykoterapeutisk behandling, coaching og supervision i 16 år. Det betyder, at jeg har den største respekt for mine klienters fortællinger og ved at to klineter ikke ens, forandring kommer indefra og hvor smertefuldt og samtidig forløsende det er at fortælle sin historie højt for første gang. Hos mig bliver du set som du er.


Jeg har gennem mit arbejde fået stor viden omkring udviklingprocesser, adfærdsmønstre og har den allerstørste respekt og omsorg for et menneske, som ønsker at skabe nye følelsesmæssige rammer for sig selv. Det at få lov til at være sammen med et menneske i udvikling, er for mig at se et stort privilegie, som kræver den største påpassselighed, opmærksomhed og følelsesmæssig robusthed, og den finder du hos mig.  


Min terapeutiske tilgang


Terapi er for mig et samarbejde mellem terapeut og klient, og jeg vægter fra første møde, at der skabes en god kontakt og en arbejdsalliance præget af nærvær, respekt og anerkendelse. Der er oftest mange følelser og bevæggrunde til at bestille en tid til første samtale, så derfor er det vigtigt for mig at møde dig netop der hvor du er i det øjeblik du træder ind af døren. 


Jeg arbejder ikke struktureret med den ene eller anden model, men bruger de elementer fra hver retning, der måtte gavne den samtale jeg har med klienten bedst. Jeg vil dog som udgangspunkt altid bruge mere kognitiv terapi når vi taler om angst, fobier og afhængighed. De mere faste rammer, som denne terapiform indeholder, er konkrete arbejderedskaber, hvilket giver bedre overblik over evt. destruktive adfærdsmønstre.


Sprog

Jeg tilbyder individuel- og parterapi på dansk, engelsk og tysk.